Superskurkeskolen 1 - Den gode skurk
 
Superskurkeskolen 2 - Det onde sind
 
Superskurkeskolen 3 - Flugten fra Sankt Morbus
 
Superskurkeskolen 4 - De sorte fugle 
 

Superskurkeskolen

Magnus Løvenskjold har altid vidst, at han skulle være superhelt ligesom sine forældre. Og med sin medfødte evne til at løbe superstærkt burde det ikke være noget problem at blive optaget på superhelteskolen.

Lili, Magnus’ adoptivsøster, håber også på at blive optaget. Hun har ingen superevner, men har en fantastisk sans for teknik og gadgets. Men de to søskendes liv forandrer sig, da en voldsom ulykke dræber deres forældre og sender Magnus i kørestol. Hans drøm om superhelteskolen bliver knust. Men så melder en anden skole sig på banen …

"Den gode skurk" er første bog i serien om superskurkeskolen. 
 
Superskurkeskolen Klassebillede skurke
Superskurkeskolen årgang 1:
Professor Elbert Einstein, Zoltan Zygmund aka Giftånde, Chico Chippendale, Altmulig-Man
Irma la Douce, Heino Baldrian, Magnus Løvenskjold, Aggi Katana aka Atomic Geisha Girl, rektor Nemesis.
 
Superskurkeskolen Klassebillede helte
Superhelteskolen årgang 1:
General Gorm, Helene Hjertefryd aka Den Lille Drage, Wilma Wilson, Bellis Egerod
Rektor Fredensby, Loke Wolfram, Ella Stensen aka Teenage-Hulk-pigen, Lili Løvenskjold. 
 
Superskurkeskolen er en serie i fire bind, som jeg har skrevet sammen med Nicole Boyle Rødtnes.
 
Vi er begge to vilde med superhelte, men holder faktisk mest af skurkene. 
 
Hånden på hjertet ... Superman er lidt kedelig. Til gengæld er skurkene i Batman fuldstændig forrygende.
 
Og så var det vi tænkte: Hvad nu hvis vi vender det hele på hovedet og følger undervisningen af fremtidens skurke på den ondeste skole i verden?
 
Det er der kommet en historie ud af, som ikke bare er et festfyrværkeri af eksplosioner og oneliners, men også rummer alverdens muligheder for at grave dybt i, hvad ondskab og godhed i virkeligheden (også) er.
 

"Skøn, skøn serie
- også for de læse-trætte drenge."
Lektør

Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 6. februar 2024