Andre titler / Roman / Hjælp jeg er en snemand
Nis Hviid-Juhl har et kæmpe problem. En ond drillenisse har tryllet Nis om til en snemand og overtaget Nis' plads i familien. Nu må Nis finde ud af, hvordan han får sin krop tilbage - inden han smelter.
 
Men hvad gør man, når man står alene i den kolde sne og hverken kan tale eller røre sig?

Omtale

"Jeg er glad for, at sneen er smeltet nu, for Ellen Holmboe skræmte mig en del med den her lille, fine historie!"
"Virkelig spændende og god til de der 9-13 årige ca." TheJulesRules
 
"En velskrevet og humoristisk julegyser. Personerne er troværdige, og man er underholdt fra start til slut. Det at være fanget i en snemands krop, er meget levende og medrivende beskrevet." Lektør
 
"en flot og gennemarbejdet bog, der i sandhed fortjener udbredelse mellem klejerne, gavepapiret og det ofte sporadiske snefald."
Mette Sofie Kirkedal, dansklærer/bogblogger
 

Hjælp jeg er en snemand

Denne roman begyndte med, at jeg fik et billede i mit hoved:
 
Hvad nu hvis en dreng blev forvandlet til en snemand og skulle redde sig, inden han smeltede?
 
Det er afsættet for denne isende julehistorie, der undervejs udviklede sig til at være en dobbeltgængerhistorie - en af mine yndlingsgenrer. 
 
Hjælp jeg er en snemand er en sjov og anderledes hårdkogt julegyser, der også stiller spørgsmålstegn ved, hvad julen egentlig handler om.
 
Lasse B. Weinreichs har givet den fuld gas med illustrationerne, og bogen er trykt på snehvidt papir, så de flotte dobbeltopslag rigtig kommer til deres ret.
 

Hjælp jeg er en snemand

Fakta

Titel: Hjælp jeg er en snemand
Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrationer: Lasse Bekker Weinreich
118 sider, hardback, illustreret s/h
Lix: 18
Fra 10 år og op
Kan købes direkte hos forlaget Løse Ænder
 
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 6. september 2017