Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe i aktion. Her med dobbeltforedrag om Superskurkeskolen på Bogforum 2016, hvor vi stillede spørgsmålet:
 
Er du ond nok til at blive optage på Superskurkeskolen?!
 
I 2017 er jeg Sommerbogens præmie til 1.-2. klasse sammen med Peter Gotthardt. 
 
 

Foredrag

Jeg holder både forfatterforedrag for folkeskoleelever og faglige oplæg for formidlere:

For børn

Indskolingen: Detektiver og zombier
Få besøg af forfatteren bag serien om mesterdetektiven Filip M. Lund og få inspiration til at arbejde med bøgerne, der understøttes af Danskfaget og Læsemotoren hos Clio Online. Passer til 2. klasse (og evt. 3. med).
 
Eller giv 0. og 1. klasse en skæg oplevelse med lix 5-serien om Zombien Zom, verdens sødeste monster og hans venner på skolen for udyr. 
 
Mellemtrinnet 1: Forfatterforedrag
Vælg hvilke bøger, eleverne skal høre om, og læs dem gerne på forhånd:
Mellemtrinnet 2: Få besøg af Superskurkeskolen
Dobbeltforedrag for mellemtrinnet, sammen med Nicole Boyle Rødtnes.
  • Mød lærerne på Superskurkeskolen og få en forsmag på, hvad det vil sige at gå på verdens ondeste skole!
  • Få et indblik i, hvordan en bog bliver til fra første idé
  • Hør, hvordan man skriver en bog sammen, når man er to forfattere.
Foredraget tager udgangspunkt i vores serie Superskurkeskolen. Vi kan evt. og komme omkring vores Orla-nominerede serie Freakshow, hvis I ønsker det.
 
Udskolingen: Vestjyske skæbnefortællinger
Bag Danmarks smukkeste strand skjuler der sig en stribe grusomme fortællinger om landminer, strandhugst, sælkvinder, varulve og religiøst vanvid.
 
Få historierne bag historierne i Jernkysten, Luremine og Randulf, og få inspiration til at arbejde med nogle spændende og oversete dele af Danmarkshistorien, der stadig er rystende aktuelle. 

For formidlere: Om børn og online læsning

Med afsæt i læselystkampagnen GratisBørnebøger og min egen baggrund som datalog/litterat, har jeg meget at sige om overgangen fra analog til digital læring.

Senest rundede jeg en dag af om emnet hos CfU Esbjerg og Haderslev.

GratisBørnebøger har med enkle midler bevist, at man kan få børn til at læse, hvis bøgerne befinder sig der, hvor børnene er: online.

Hør historien om, hvordan syv børnebogsforfattere har fået 350.000 hits på en hjemmeside, der hylder læselysten.

Kontakt mig og aftal nærmere
 
 
I 2015 var Gratis Børnebøger nomineret til BØFA-prisen. 
I år er vi nomineret til Årets Læseinitiativpris.

Vejledende priser

Forfatterbesøg
Max 125 børn pr. foredrag
Varighed: 1 time 
Pris: 5.000 kr. plus transport 
 
Dobbeltforedrag
Max 150 børn pr. foredrag
Varighed: 1-1½ time
Pris: 8.000 kr. plus transport for to
 
Foredrag for formidlere
Varighed: 1 time 
Pris: 7.000 kr. plus transport 
 
 
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 24. oktober 2017