/ En rigtig far-mand
 
"Kan man savne noget, man aldrig har haft? Jeg savner jo heller ikke en søster. Ellers tak! Eller en hest. Eller et hul i tanden.
 
Men nogen gange er det ikke så sjovt at se de andre drenge og deres fædre. Når de fisker. Spiller bold i gården. Tænder bål. Eller slås for sjov.
 
Jeg har prøvet at fiske med min mor, øh, jeg mener, min labre assistent. Men det gik helt i fisk. For nu at sige det mildt."
 
Filip M. Lund, hemmelig detektiv og faderløs

En rigtig far-mand Filip og Mona fisker

En rigtig far-mand

Hvorfor har Filip ikke nogen far? Hvorfor vil Mona ikke tale om ham? Hvorfor synes Karlo, Filip skal lade sagen ligge? Filip bliver nødt til at finde svaret. Også selvom det måske vil knuse hans hjerte ...
 

Blod behøver ikke være tykkere end vand

Moderne familier findes i mange varianter. Far-mor-og-fællesbørn er bare en af dem.

En rigtig far-mand tager afsæt i min egen moderne familie, der bl.a. er begavet med en mor 2 (min datters eks-bonusmor) og en reservemormor (en god, gammel nabo).

Ligesom Filip tror jeg på, at man kan knytte stærke bånd på tværs af gener.

En rigtig far-mand er en barsk, men nødvendig historie. Og bare rolig. Den ender godt. Filip får den bedste far-mand, man kan ønske sig.

Omtale

Bent Rasmussen, Skolebiblioteket

"”En rigtig farmand” er en fin historie, der giver masser af muligheder for at diskutere moderne familierelationer med 2.-4. klasse."

"Det er en sand fornøjelse at læse Ellen Holmboes historier om Filip M. Lund, og det er en herlig tone, hun og illustratoren har fundet frem til. Jeg er så ”barnlig”, at jeg oprigtigt glæder mig til at læse, hvad de to har fundet på i de to næste bøger om Filip Marlowe Lund."

"... man kan hente opgaver til serien - og her er masser af godt stof og gode ideer at hente, bl.a. har man lavet en skolekomedie over "Skør i bolden.""

Læs hele anmeldelsen på www.skolebibliotekarer.dk

Hent manus til "Skør i bolden" som skolekomedie hos www.løseænder.dk

 

Lektør: Karsten Boll

"Målgruppen er de læsere, der lige har knækket læsekoden og gerne vil have bøger med indhold. God læsetræning for børn fra slutningen af 1. klasse - 8 år til 3.-4. klasse - 10 år.

Serien En sag for Filip M. Lund, hemmelig detektiv er bygget op som en detektivhistorie, men med hverdagsproblematikker som de opgaver, der skal løses. Kendere af serien behøver ikke yderligere formidling."

"En veldrejet fortælling om at finde ud af sit ophav. Sprogligt holdt i Marlowe-stilen, gennemarbejdet og let at læse (lix 10). Illustrationerne af Karla von Bengtson understøtter fint tonen og indholdet i historien."

"Der er mange bøger med børn som detektiver, ... men ikke umiddelbart nogle så gennemført i Marlowe-stil som Ellen Holmboes."

"Rigtig god og veldrejet detektivroman, som de øvrige i serien, for læsere, der har knækket læsekoden i 2.-4. klasse. Oplagt anskaffelse til børnebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre."

Palles Gavebod

"Det er ikke til at forstå at der nu er 14. bøger om detektiven Filip M. Lund.

I den nyeste bog går operation Far-mand i gang da Filip ikke kan få at vide hvem hans far er.

Den slags mysterier løses bedst af en ægte detektiv og sådan en er Filip heldigvis."

Filip-logo
 
Fakta
Titel: En rigtig far-mand
Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrator: Karla von Bengtson
Sidetal: 56
Lix: 11
Målgruppe: 8 år og op
 
Udkommer på forlaget Løse Ænder
 
Vejledende priser
Pbog: 150 kr.
 
Se bog.nu for aktuelle priser.
 
Ellen Holmboe - forfatter. Senest opdateret den 6. februar 2024